Økologisk
Samsø
Vi skaber bæredygtige fællesskaber til gavn og glæde for mennesker, dyr og vores jord
Lige midt i Danmark ligger Samsø. En ø med en fantastisk natur, en unik og spændende historie samt masser af god jord og et ideelt klima til landbrugsproduktion. Mulighederne for økologi på Samsø er enorme, men langt fra optimalt udnyttede. Økologisk Samsø køber jord og gårde op, omlægger ikke-økologisk jord til økologisk og forpagter ud til unge økologiske landmænd.
Aktionærerne ejer i fællesskab godt 60Ha fordelt på fire ejendomme på Samsø: Yduns Have i Alstrup, Søkjærgård ved Kolby Kås samt "Vinmarken" ved Haardmark Mark. Den 1. september 2022 overtog vi yderligere 17 ha jord ved Kolby, som nu er under omlægning til økologisk drift, mens vi søger de/-n rette forpagter/-e.
Modellen med fælleseje giver unge jordbrugere mulighed for at skabe sig en levevej som selvstændige ved at drive landbrug, der bidrager til at skabe biodiversitet og lokal madproduktion.
Vi er en aktiv organisation der bidrager til samt inviterer lokalsamfundet til at være med i fællesskabet omkring lokal produktion af fødevarer samt forvaltning af vores fælles kulturlandskabs- og drikkevandsressourcer. Du kan læse mere om os og mulighederne for at blive medejer af økologiske gårde på Samsø, her.
Filmen er produceret af Klitgaard Productions
Invester i fremtiden
Når du køber aktier i Samsø Økojord, opkøber vi jord der bliver omlagt til økologi. Jorden forpagter vi ud til unge landmænd, der starter en ny økologisk fødevareproduktion på Samsø. De samarbejder med naturen og dyrker jorden i respekt for alt levende, for klimaet og for de generationer som skal leve af jorden efter os.
- Din investering betyder at det økologiske landsbrugsareal på Samsø øges og at en større del af naturen skånes for sprøjtemidler og kunstgødning
- Din investering giver et større udvalg af lokale økologiske fødevarer på Samsø
- Din investering giver bolig og livsgrundlag til unge landmænd, som ellers ikke ville have råd til at etablere sig på en gård
Læs mere her: Invester i fremtiden
---
Vil du være med i det dynamiske og hyggelige fællesskab af frivillige omkring bondemarkederne (og evt. andre arrangementer) så skriv til os på info@oekologisksamsoe.dk
Hvis du kunne tænke dig at sælge dine økologiske, lokalt og bæredygtigt producerede varer på bondemarkederne, så kontakt Ingrid på ingrid@oekologisksamsoe.dk
Vi arbejder for at:
Øge det økologiske areal og lokaltproducerede økologiske fødevarer på Samsø
Hjælpe unge økologer i gang og øge bosætningen på Samsø
Lette generationsskiftet i landbruget og sikre liv på landet
Se desuden Aktiviteter her på hjemmesiden.
Læs mere i Facebook-feedet her nederst på siden samt i vores nyhedsbreve.
Kommende arrangementer:
Bondemarkeder 2026
Søndage d. 12. juli samt 16. august fra kl. 11-15 på Alstrup 2.
Hyggeligt lokalt marked med økologiske, lokale og bæredygtige fødevarer og kunsthåndværk, lækker frokost, kaffe, kage og dejlig musik.
Tidligere arrangementer:
Besøg af Grønne Nabofællesskaber
Søndag 17. maj kl. 11 - 14 på Samsø Energi Akademi
Økologisk Samsø inviterede Grønne Nabofællesskabet til at komme og fortælle om deres arbejde med at skabe nabofællesskaber.
Grønne nabofællesskaber er lokale, selvorganiserede grupper, som hjælper med at accelerere den grønne omstilling rundt om i hele landet.
Vi har allerede flere grønne fællesskaber på Samsø - er der synergi mellem dem? - mangler der nogen?
Mødet resulterede i flere konkrete "arbejdsgrupper" bl.a. om havedyrkning og fælles indkøb af økologiske varer, som ellers ikke fås på øen.
Generalforsamling
Lørdag d. 25. april på Energi Akademiet, Strandengen 1, 8305 Samsø
10.30 Generalforsamling i Aktieselskabet Økologogisk Samsø A/S (for aktionærer i Økologisk Samsø A/S)
12.30 Frokost
13.15 Generalforsamling i Foreningen Økologisk Samsø
14.15: Årsmøde i Jordbrugsfonden Økologisk Samsø
15.30 Reception i anledning af 10 års jubilæum i Økologisk Samsø A/S på Trolleborgej 15, 8305 Samsø
Se PRESSEMEDDELELSEN udsendt ifm. jubilæet.
Fællesspisning
Med oplæg ved Stinne Vestergaard om Samsø Bryghus og Café
Torsdag d. 16. april
Brunch
Søndag d. 15. marts
Cowboy-gløgg og juletam-tam på Kolbygården
Søndag d. 7. december
Tak til gæsterne der kom forbi til hyggelig julestue i det kommende stuehus på Trolleborgvej 15.
Brunch
Søndag d. 2. november. Lækker brunch serveret af bestyrelsen efterfulgt af oplæg ved Ingrid Nolde om frøsamling og frøbytning.
Fællesspisning
Fredag d. 3. oktober. Oplæg v. Cecil Olsen om projektet Sommerfugle-Ø
Deltagelse i Kastanjefestival, Nordby
Søndag d. 12. oktober
Økologisk Høstmarked
Lørdag d. 6. september på Samsø Bryghus, Nordby
Rejsegilde på stuehuset, Trolleborgvej 15
Fredag d. 22. august
Langbordsmiddag
Lørdag d. 2. august
Bondemarked
Søndag d. 13. juli & 10. august.
Generalforsamling
Lørdag d. 26. april 2025
Arbejdsdag på den nye ejendom på Trolleborgvej 15
Lørdag d. 22. februar 2025
Jule tam-tam på Kolbygåden
Søndag d. 8. december 2024
Fællesspisning og oplæg ved Birthe Linddal om Phd.-afhandlingen "Liv på landet – en analyse af opbygningen af social kapital i tre multifunktionelle landbrug".
Fredag d. 1. november 2024
En særlig tak til alle de frivillige, der investerer deres kræfter i at lave nogle gode arrangementer 
Vil du være med i det dynamiske og hyggelige netværk af frivillige omkring bondemarkederne (og evt. andre arrangementer) så kontakt Deborah på deborah@oekologisksamsoe.dk
Hvis du kunne tænke dig at sælge dine økologiske, lokalt og bæredygtigt producerede varer på vores bondemarkeder, så kontakt Ingrid på ingrid@oekologisksamsoe.dk
Administrer samtykke til cookies
Vi bruger (økologiske?) cookies til at forbedre din oplevelse på siden.Funktionelle Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Få nyheder
fra Økologisk Samsø
Vi sender kun, når vi har noget at fortælle!
Seneste opslag på Facebook
Hester fra Yduns Have Samsø skriver i dag i Politiken om, hvad det er, der har fået over halvdelen af de danske frilands-grøntsagsproducenter til at kaste håndklædet i ringen inden for de sidste 20 år:--Foto: Karla Ellingsøe, PolitikenEndelig er det begyndt at gå op for folk uden for grøntavlerbranchen, at den danske produktion af frugt og grønt er i frit fald.Efter de seneste ugers heftige debat om kvælstofregulering – og i særdeleshed hvor uforholdsmæssigt hårdt grøntsagsdyrkning ville blive ramt – er det værd at huske, hvad Nikolaj Kirk og Madkulturens rapport sagde allerede sidste år:At overskudsgraden for danske gartnerier blot er 8 pct. mod 29 pct. i EU. Og at kun 27 pct. af vores forbrug af frugt og grønt kan dækkes af egen produktion, hvis importen svigter – hvoraf løg og gulerødder udgør langt størstedelen. Heldigvis er de fleste herhjemme enige om, at det er vigtigt at have et aktivt gartnerierhverv på grund af fødevaresikkerhed, folkesundhed, madglæde osv., men som mindre grøntsagsproducent på niende år undrer jeg mig stadig mere over, hvem det lige er, der skal kaste sig ud i så risikofyldt og så lidt lukrativt et erhverv, samtidig med at alle, herunder også regeringen, råber på billigere fødevarer.Der er en grund til, at 60 pct. af frilandsgartnerierne er lukket siden 2008. Det hænger ganske enkelt ikke sammen at dyrke til det private marked herhjemme, hverken konventionelt eller økologisk. Og det er, selv om grøntsagsproduktionen i sidste time er blevet fritaget for den nye kvælstofregulering.Allerede nu kan man ikke få den pris, man skal have for sine produkter, fordi prislejet er blevet sat kunstigt lavt i supermarkedet, hvor 75 pct. af vores grøntsager og 90 pct. af vores frugt importeres fra lande med markant lavere lønninger og dårligere miljøforhold.Når der er så lidt økonomi i at dyrke grøntsager, både i stor og lille skala, er spørgsmålet, jeg står tilbage med: Hvem har egentlig råd til at dyrke vores mad? Efter alt at dømme vil den nye regering fremme produktionen af frugt og grønt herhjemme. Det giver håb. Men regeringens ambitioner om mere dansk produktion rækker ikke langt, hvis produkterne stadig skal konkurrere på et marked, hvor prisen er det eneste, der tæller.For hvem skal købe alle de afgrøder, vi gerne vil have dyrket herhjemme? Hvem skal betale den pris, det faktisk koster at producere dem?Min mand og jeg har drevet Yduns Have på Samsø siden 2018. Gården er lille efter moderne standarder – 18 hektar i alt, hvoraf syv hektar er udlagt til grøntsager på friland og i drivhuse. Resten af jorden består af marker, som vi bruger til vores køer og høns. Vi sælger primært gennem vores døgnåbne gårdbutik, en abonnementsordning til lokale familier og til restauranter i Aarhus og på øen. Når man er lille producent, er man nødt til at dyrke alsidigt for at tiltrække og fastholde kunder. Vi dyrker 240 forskellige sorter af grøntsager, og det medfører selvsagt et stort behov for arbejdskraft, da der ikke er nogen stordriftsfordele at hente, og mekanisering ved så alsidig en produktion ikke er en mulighed.Vores arbejde kræver, at vi er i god fysisk form, altid står til rådighed og kan arbejde ude i al slags vejr. Samtidig skal vi kunne tilpasse vores opgaver fra time til time for at tage højde for vejret, jordens beskaffenhed, kundernes behov og dyrenes ve og vel.Når det hele spiller, er arbejdet både meningsfuldt og enormt tilfredsstillende. Men i et dårligt år er hele vores i forvejen sparsomme familieøkonomi på spil, fordi vi ikke har andre, mere stabile lønindtægter at falde tilbage på.Vi er et hold på fem årsværk, der bruger stort set alle vores arbejdstimer på at så, plante, luge, vande, høste og pakke grøntsager. Alligevel stammer kun omkring halvdelen af vores indkomst fra grøntsagerne. Resten er vi nødt til at tjene på at sælge æg fra vores økologiske høns og leje feriehytter ud til turister, der gerne vil på bondegårdsferie på øen.Der er stort set ingen avlere, vi kender, hvis grøntsagsforretning kan løbe rundt uden andre gyldne æg: nicheprodukter til restauranter, animalske produkter, kolonialvarer, kurser, cafédrift eller noget helt sjette. Grøntsagerne betaler sjældent deres egen løn.Ud over den grundlæggende dårlige forretning, som det er at leve af at dyrke frugt og grønt herhjemme, skal vi også slås med klimaforandringer. Selv i et godt år presser de os fysisk og psykisk. Det betyder ekstra timer med at flytte vandingsmaskiner, øget brug af fiberdug og insektnet, tidligere arbejdsdage for at undgå den værste sol på markerne og i drivhusene og meget mere.I et godt år kan vi måske få dækket vores produktionsomkostninger og lønninger og levere en tålelig bundlinje. Men et dårligt år med blæst, sol, regn – eller mangel på regn – på de forkerte tidspunkter kan slå bunden ud af en gård, der ikke har haft mulighed for at opbygge et overskud gennem årene.Her på Samsø har vi kun én vandingssø at vande fra – vi har ingen boring. Siden vi startede, er søen løbet tør tre gange, senest i år. Nu er vi nødt til at vande vores nyplantede kål og salater med vandkander for at sikre, at de ikke dør, lige efter at de er blevet plantet. Derefter må vi bede til Vorherre om regn, for vi har ingen mulighed for at vande dem ud over den første etableringsfase.Hvem står med den risiko? Det gør vi.Hvem taber penge, hvis regnen ikke kommer? Det gør vi.Hvem går det ud over, hvis vi ikke har noget at sælge? Det går ud over os.Produktionen af frugt og grønt er, i modsætning til eksempelvis kød og korn, langt mere arbejdstung, risikofyldt og klimaudsat. Hvor vi har 28 dage til at få afsat et æg, har vi kun få dage til at sælge en høstet grøntsag, før den ender som hønsemad – holdbarheden bliver endnu kortere, når temperaturerne stiger, og planterne udsættes for varmestress.Samtidig er spildet i grøntsagsproduktionen betydeligt, blandt andet på grund af supermarkedernes og forbrugernes krav til afgrødernes udseende. En lille ridse på en squash fra plantens egne blade kan gøre den usælgelig. En vækstrevne i en kartoffel efter et skybrud oven på ugers tørke betyder det samme.Det betyder, at en del af det, vi dyrker, aldrig bliver til en indtægt. Der er simpelthen mindre at sælge – og dermed bliver økonomien tilsvarende dårligere.Frugt og grønt er selvfølgelig en del af et globalt marked, hvor priserne i supermarkederne ofte holdes kunstigt lave. En stor del af varerne er produceret i udlandet under forhold, der ikke lever op til de samme markedsmæssige, sociale og miljømæssige standarder, som danske producenter er underlagt. Tilstedeværelsen af moderne slaveri og kriminelle netværk er velkendt, ligesom ulovlig forurening og overforbrug af vand i mange lande er en forudsætning for produktionen. Når man som dansk producent kun i begrænset omfang kan påvirke den salgspris, der fastsættes af de importerede varer, samtidig med at produktionsomkostningerne er højere, er der i praksis kun få steder at hente besparelser. Ét af dem er lønudgifterne.Brugen af billigere udenlandsk arbejdskraft på danske gartnerier og landbrug er derfor allerede meget udbredt. I et konkret eksempel kunne de salater, som de rumænske sæsonarbejdere havde høstet, alligevel ikke sælges på det danske marked, fordi prisen var for høj. I stedet blev salaterne eksporteret til et andet land, hvor salgsprisen var højere. Det land? Rumænien.Mindre bedrifter som vores har til gengæld færre ansatte eller drives alene af ejerne. Her betyder prispresset i stedet et utal af ulønnede overarbejdstimer, som er nødvendige for at få det hele til at hænge sammen. Vores bedrift hænger, groft sagt, kun sammen, fordi vi har valgt at leve på en sten – med et fravalg af ferier og et meget begrænset materielt forbrug.Men hvem har de personlige ressourcer – og viljen – til at leve sådan år efter år?Alle, der producerer frugt og grønt i Danmark lige nu, gør det på trods af markedet. For der er ingen reel forretning – og slet intet investeringspotentiale – i at dyrke til det danske privatmarked. Producenterne er drevet af lyst og en betydelig portion stædighed. Men antallet af konkurser vidner om, at den lyst og stædighed måske ikke er noget, man skal lade landets forsyning af friske sager hvile på.Lige nu er gennemsnitsalderen blandt ejerne i grøntsagsbranchen 60 år. Hvad sker der om 5-10 år, hvis der ikke gennemføres radikale tiltag?Man kan sige, at den danske produktion af frugt og grønt i dag hviler på en masse glade idioters irrationelle livsstil. Noget tyder dog på, at det ikke holder i længden. Det er svært at forestille sig, at man ville acceptere samme rationale i andre samfundskritiske erhverv. Ville vi eksempelvis overlade udviklingen af coronavacciner eller udbygningen af elnettet til mennesker, der ’bare ikke kunne lade være’?Hvis man ikke vil risikere at tabe hele den hjemlige produktion af frilandsgrønt på gulvet, er man nødt til at betale, hvad det faktisk koster.Det utopiske scenarie ville være, at danske forbrugere begyndte at udvise den samme betalingsvillighed over for friske råvarer, som de allerede gør over for ultra-fast fashion, charterferier og take-away leveret direkte til døren.Men så naiv er jeg nu heller ikke.En mere realistisk model kunne være, at man købte mere lokalt ind i offentlige kantiner og skolemadsordninger eller øgede tilskuddet til frugt- og grøntavlere.Regeringen foreslår selv at sænke momsen på dansk frugt og grønt, men jeg har svært ved at se fidusen. Vi skal ikke bilde forbrugerne ind, at det er billigt at dyrke råvarer. Frugt og grønt er i forvejen den del af supermarkedet med de laveste profitmarginer, og det er ikke efterspørgslen, det kniber med. Vi spiser omtrent lige så meget frugt og grønt som for ti år siden – det er bare i stigende grad importeret. Uden højere afregningspriser til avlerne vil konkurserne derfor fortsætte.Der er mange, der taler om landbrugsstøtte som noget, man kan skrue på, men jeg har svært ved at se, at den kan løftes til et niveau, der for alvor batter. For en bedrift som vores på 18 hektar modtager vi med alle særordninger – basisstøtte, økologitilskud, reduceret kvælstof og ø-tilskud – omkring 65.000 kroner om året. Det svarer til to-tre månedslønninger for én ansat. Til sammenligning modtager en nabo 680.000 kroner i støtte til 350 hektar, hvor der er 1,5 årsværk. Det betyder i praksis, at landbrugsstøtten dækker næsten alle lønudgifterne. Et mere radikalt forslag, som er blevet bragt på banen i Storbritannien, hvor branchen er lige så presset som herhjemme, er at give avlere en form for basisindkomst i erkendelse af, at deres produktion er for vigtig til, at vi kan overlade den til markedsvilkårene alene.Hvis vi som samfund – som forbrugere, supermarkedsindkøbere og i særdeleshed som politikere – ikke får øjnene op for menneskene i denne branche, kan jeg kun se én vej: Konkurserne fortsætter, og gennemsnitsalderen blandt gartnerne bliver ved med at stige.Der er ellers flere og flere unge, der ønsker at gå i gang med at dyrke frugt og grønt. Vi har haft mange elever igennem og endnu flere ansøgere, og det vidner om, at drømmen om at leve af at dyrke jorden findes i bedste velgående. Men uden ordentlige rammevilkår og en driftsøkonomi, der afspejler den risiko, man som avler står alene med, brænder de ud efter få år.Hvis ikke vi gør noget radikalt for at vende udviklingen, vil vi som samfund i bedste fald stå tilbage med et fattigt udvalg af sæsonløse og kedelige importerede afgrøder, fremdyrket af mennesker på kanten af – eller helt uden for – samfundet. I værste fald vil klimaforandringer begrænse vores mulighed for at importere, og så står vi tilbage med svinekød og rugbrød.Og de smager trods alt bedre med lidt persille, rødbeder og tomater til.
Oplagt søndagshygge d. 16. august: Kom og mød de lokale økologiske producenter, spis dejlig mad til tonerne fra lokale musikere og få fyldt kurven med økologiske fødevarer samt husflid og brugskunst 💚📆 kl. 11-15, Alstrup 2.
Dette indhold er ikke tilgængeligt lige nu.
Når dette sker, skyldes det normalt, at ejeren kun har delt det med en lille gruppe mennesker, har ændret, hvem der kan se det, eller har slettet det.Dette indhold er ikke tilgængeligt lige nu.
Når dette sker, skyldes det normalt, at ejeren kun har delt det med en lille gruppe mennesker, har ændret, hvem der kan se det, eller har slettet det.Dette indhold er ikke tilgængeligt lige nu.
Når dette sker, skyldes det normalt, at ejeren kun har delt det med en lille gruppe mennesker, har ændret, hvem der kan se det, eller har slettet det.
Loppemarked i dag på Vestermarksvej 45 fra kl. 12-16 og åbent i Vin&folk's vinbutik samme sted fra 12-15 🍾🌞
Dette indhold er ikke tilgængeligt lige nu.
Når dette sker, skyldes det normalt, at ejeren kun har delt det med en lille gruppe mennesker, har ændret, hvem der kan se det, eller har slettet det.
Nye forpagtere på Vestermarksvej 45 i Kolby Kås1. juli flyttede Regin Dahl med sin familie ind som nye forpagtere hos Økologisk Samsø. Regin har tidligere været med i Ren Saft, som forpagter 3,5 ha til vindyrkning og natur på Haardmark Mark, men flytter nu med familien og sit firma Vin & Folk til Kåsen.Regin vil have meget fokus på naturen på ejendommen med græssende bevaringsbesætning af geder og får allerede fra sensommeren - og på sigt måske køer.- "Vi er rigtig glade for at være landet i Kolby Kås", siger Regin. - "Vi glæder os til at udvikle stedet i vores ånd".Regin har planer om at dyrke vin, krydderurter og lave forskellige arrangementer på gården - med en lille vinbutik på sigt.Der er ved at blive udarbejdet en naturplan for ejendommen sammen med Regin, så der bliver en fælles retning for udviklingen.Vi er rigtig glade for at kunne byde Regin og familie velkommen og vi glæder os til at følge udviklingen af ejendommen 💚Se mere om Vin&folk her på Facebook eller på www.vinfolk.dk/
Dette indhold er ikke tilgængeligt lige nu.
Når dette sker, skyldes det normalt, at ejeren kun har delt det med en lille gruppe mennesker, har ændret, hvem der kan se det, eller har slettet det.
I løbet af juni har vi haft fornøjelsen af besøg af hele to LAG-bestyrelser; Vores "lokale" bestyrelse fra LAG Langeland, Læsø, Samsø, Ærø kom forbi, for at se byggeriet af stuehuset, som vi har modtaget LAG-midler til nogle af byggematerialerne til.Blot 14 dage efter lagde bestyrelsen fra LAG Himmerland vejen forbi byggeriet ifm. en inspirationstur på Samsø.Begge bestyrelser fik set det nu næsten færdige Stuehus, som Økologisk Samsø opfører. Huset skal fungere som bolig på en 20 hektar stor landbrugsejendom, der bortforpagtes for at hjælpe unge godt i gang i landbruget og styrke den lokale, økologiske fødevareproduktion.🇪🇺 Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union.Økologisk Samsø har modtaget økonomisk støtte fra LAG-midlerne til indkøb af byggematerialer i forbindelse med opførelsen af Stuehuset.Vi er taknemmelige for støtten til vores projekt, samt altid glade for dialogen og opbakningen fra LAG ift. at skabe endnu mere udvikling og liv i de danske landdistrikter ☘️💚
Vi bruger (økologiske?) cookies til at forbedre din oplevelse på siden.